Udgivelser
Meter i sekundet, 2020
Samtalesorg i de korte sætningers land
Stine Pilgaard tager tråden op fra Min mor siger og Lejlighedsange med en humoristisk roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland og skal finde vej i højskolelivet og den vestjyske samtaleform, og samtidig finde ind i rollen som nybagt forælder og orakel i lokalavisens brevkasse.
Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng.
Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.
Højskolelivet, samtalesorgen, forældreskabet og et uendeligt antal køretimer giver alt sammen stof til de humoristiske, kloge og kontante svar i lokalavisens brevkasse, som hun bliver redaktør for, og som bliver kult blandt nogle. Og alt imens hun får en fornemmelse for at manøvrere i både trafikken og samtalerne, slutter højskolens fællesskab sig tættere om hende, og nye venskaber slår rod.
Meter i sekundet er en fortælling om at træde ind i et nyt og ukendt landskab. Om relationer, dilemmaer og samtalernes veje og vildveje. Romanen består som de to forrige også af forskellige teksttyper, her er det brevkassetekster og sange, hvoraf en af sangene bliver trykt i den nye udgave af Højskolesangbogen, Danmarks mest solgte bog, der udkommer til november 2020.
Lejlighedssange, 2015
Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer.
Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig.
»Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force.«
Min mor siger, 2012
En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård. Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv.
Min mor siger er korte uddrag af samtaler, mellem mennesker, der taler forbi hinanden. Samtalerne brydes af monologer af erindringer, bekendelser, kærlighedserklæringer og raserianfald dedikeret til alle hendes tidligere kærester og forelskelser, som hun har svært ved at give slip på.
